Mange tror, at energikrisen er forbi. Men nye krav og afgifter fra EU ruller støt og roligt hen over os i juli. Regningen ender som altid hos den almindelige forbruger.
Julivarmen har ramt Danmark, og de fleste af os tænker ikke meget på varmeregningen lige nu. Radiatorerne er slukket, og fokus er på kold koldskål og grillmad.
Men mens vi nyder sommeren, brygges der videre i Bruxelles. EU’s gigantiske klimapakker og direktiver triller ufortrødent videre gennem bureaukratiets mølle. Og konsekvenserne vil mærkes direkte i din pengepung, når kulden vender tilbage til efteråret.
Der tales flot fra talerstolene om “grøn omstilling” og “bæredygtighed”. Men under de pæne ord gemmer der sig en benhård økonomisk virkelighed for almindelige danskere: Tårnhøje afgifter, nye tvangskrav til boligen og stigende energipriser.
Tvangsrenoveringer truer husejere
Et af de mest vidtgående tiltag fra EU er det såkaldte bygningsdirektiv. Det stiller krav om, at ældre huse skal energimærkes og renoveres op til bestemte standarder inden for en kort årrække.
Hvad betyder det for familien i det ældre murstenshus i provinsen? Det betyder, at de kan blive tvunget til investeringer for hundredtusindvis af kroner i nye vinduer, isolering eller varmepumper. Investeringer, som mange helt almindelige lønmodtagere ganske enkelt ikke har råd til.
Huset, som de har slidt for at betale af på, risikerer at falde i værdi, fordi bureaukrater i Bruxelles har besluttet, at det ikke længere lever op til deres teoretiske tabeller.
Det er et direkte angreb på den private ejendomsret. I stedet for at lade folk renovere deres egne hjem i deres eget tempo, gøres almindelige borgere til gidsler i et centraliseret kapsejlads.
Skatter og afgifter skjult i elregningen
Prøv at kigge på din elregning. Selve prisen for den strøm, du bruger, udgør ofte kun en mindre del af det samlede beløb. Resten er afgifter, elafgift, moms og gebyrer til netselskaberne.
Når politikerne hæver de grønne afgifter, rammer det socialt skævt. En rig direktør i en nybygget luksusvilla mærker knap nok en stigning i elafgiften. Men for pensionisten eller den enlige arbejderfamilie udgør energiregningen en stor bid af det månedlige budget.
Alligevel fortsætter man med at lægge ekstra byrder på traditionelle energikilder, før de grønne alternativer overhovedet er stabile eller billige nok til at dække behovet.
Når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, skal strømmen importeres dyrt – og gæt hvem der får lov at betale gildet? Det gør den danske forbruger.
Dansk landbrug og fødevarer under pres
Det er ikke kun boligen og strømmen, der rammes af EU’s reguleringsiver. Vores stolte danske landbrug oplever et historisk pres fra både nationale politikere og EU-bureaukratiet.
Nye krav og CO2-afgifter truer med at gøre det umuligt for mange mindre danske landmænd at drive deres erhverv videre. Resultatet er krystalklart: Produktion flyttes ud af Danmark til lande uden for EU, hvor miljøkravene er langt lempeligere.
For danskerne betyder det to ting: Vores fødevarer bliver dyrere i supermarkedet, og vi mister danske arbejdspladser i lokalsamfundene. Det er ren symbolpolitik, der skader vores eget land uden at hjælpe det globale klima det mindste.
Sund fornuft frem for bureaukratisk diktat
Miljøbeskyttelse og energiansvarlighed er gode ting. Danskerne har altid været gode til at passe på deres natur og spare på ressourcerne. Det ligger i vores kultur.
Men der er enorm forskel på folkelig sund fornuft og fjerne EU-direktiver, der trækkes ned over hovedet på borgerne uden hensyntagen til deres økonomiske virkelighed.
Vi bør kræve, at den grønne omstilling sker i et tempo, hvor almindelige mennesker kan være med. Danske politikere må turde sige fra over for ufornuftige krav fra Bruxelles, der gør livet usikkert og dyrt for borgerne i Danmark.
Når du tænder for strømmen eller fylder bilen op i denne sommertid, så husk på: Frihed handler også om at have råd til at leve et helt almindeligt liv uden urimelig indblanding fra oven.
