Det er juni og sommeren er varm. Men hjemmeplejen har ikke tid til at give Gerda et ekstra glas vand. Rigide regler og stramme tidsplaner fra rådhuset dræber den ægte omsorg.
Solen bager ned over villakvartererne. Det er juni, og vi nyder de lange lyse dage. Men for dem, der ikke kan bevæge sig frit, kan sommeren være voldsom.
Varmen er hård ved de ældre. Og netop nu har de allermest brug for en hjælpende hånd. Lidt ekstra væske, et vindue der skal åbnes, eller bare to minutters samtale.
Men i hjemmeplejen er der ingen tid. Alt er skemalagt på sekundet.
Når hjemmehjælperen træder ind hos 88-årige Gerda, starter stopuret. Fire minutter til at skifte støttestrømper. Seks minutter til at anrette maden. Alt er kodet ind i en elektronisk tablet.
Der er ikke sat tid af til at skænke et ekstra glas koldt vand, selvom stuen føles som en bageovn. Hvis hjælperen gør det, skrider tidsplanen, og hun får skældud af sin leder.
Omsorg sat i system
Hvor blev den sunde fornuft af?
Ude i kommunerne har højtbetalte konsulenter og administrative ledere brugt årevis på at “effektivisere” hjemmeplejen. Resultatet er et umenneskeligt system, hvor der ikke er plads til spontanitet eller basal omsorg.
Medarbejderne på gulvet knokler. De vil utrolig gerne hjælpe Gerda med vandet. De vil gerne tørre sveden af hendes pande. Men systemet forbyder dem at bruge tid på noget, der ikke står i kontrakten.
“Jeg føler mig som en maskine på et samlebånd. Vi løber og løber, men vi svigter de ældre, fordi vi ikke må bruge tid på at være mennesker,” fortæller en anonym social- og sundhedsassistent.
Et svigt af de ældre
Når man har betalt sin skat et helt liv for at bygge dette land op, burde man have krav på respekt og værdighed på sine gamle dage.
Men i stedet behandles vores ældre som en byrde. Et problem, der skal løses hurtigst muligt.
At systemet i den grad spænder ben for den medmenneskelige omsorg, viser en fundamental fejl i, hvordan vi styrer vores velfærd. Magten og beslutningerne er rykket væk fra den enkelte hjælper og ind på lukkede kontorer.
Det er på tide at sætte de ældre og medarbejderne fri fra bureaukratiets spændetrøje. Kast stopuret væk. Giv de varme hænder lov til at udvise sund fornuft. Et ekstra glas vand på en varm junidag bør være en selvfølge – ikke et brud på kommunens regler.
