Der er film, der fortæller en historie. Og der er film, der udfører en ideologi, mens de foregiver at fortælle en kærlighedshistorie. Me Before You fra 2016 tilhører den anden kategori – og det gør den mere interessant end de fleste romantiske dramaer, ikke fordi den er modig, men præcis fordi den ikke er det.
Filmen, der er baseret på Jojo Moyes’ roman af samme navn, instrueret af Thea Sharrock og produceret af Warner Bros., udkom i 2016 og lagde sig solidt i den britiske feel-good-tradition. Den danske titel Mig før dig signalerer det samme som originalen: her handler det om et jeg, der transformeres af et møde med et dig. Men hvem er dette jeg, og hvad er prisen for transformationen? Det spørgsmål stiller filmen aldrig. Det burde vi gøre i dens sted.
Medvirkende i Me Before You – rollelisten som kulturel forhandling
Lad os begynde med det konkrete. Rollebesætningen i Me Before You er britisk i sin kerne og domineret af navne, der bærer en bestemt kulturel signatur.
Emilia Clarke spiller Louisa Clark – den arbejderklasseprægede unge kvinde fra en lille engelsk by, der tager job som personlig assistent for den tidligere succesfulde forretningsmand Will Traynor, spillet af Sam Claflin, efter at Will er blevet tetraplegiker som følge af en trafikulykke. Forholdet mellem de to udgør filmens dramatiske og emotionelle omdrejningspunkt.
I de bærende biroller finder vi Charles Dance som Wills far Steven Traynor og Janet McTeer som hans mor Camilla Traynor. Brendan Coyle spiller Louisas far Bernard Clark, mens Matthew Lewis – for mange uløseligt forbundet med rollen som Neville Longbottom i Harry Potter-universet – spiller Louisas kæreste Patrick. Steve Peacocke har rollen som Wills professionelle assistent Nathan.
Instruktøren bag filmen er Thea Sharrock, og manuskriptet er skrevet af Jojo Moyes selv, baseret på hendes egen roman. Spilletiden er 110 minutter, og filmen havde premiere i 2016.
Castingen er kompetent. Den er også meget bevidst. Og den er politisk, selv når den ikke ønsker at være det.
Læs også vores artikel om medvirkende i The Holiday.
Emilia Clarke og Sam Claflin – to klasser i kærlighedens kostume
Emilia Clarke som Louisa Clark
Emilia Clarke er på dette tidspunkt primært kendt som Daenerys Targaryen fra Game of Thrones – en rolle, der giver hende en global stjernestatus, der overstiger filmens egne ambitioner. Hendes Louisa Clark er charmerende, klumsete og lysende positiv. Clarke spiller hende med en naturlighed, der er svær at afvise, og netop det er problemet.
For Louisa er designet til at være sympatisk frem for sand. Hun er arbejderklasse som æstetik: den sjove hat, den travle familie i et lille hus, jobbet i kaffebaren. Men filmen gider aldrig undersøge, hvad det faktisk vil sige at leve under de materielle betingelser, Louisa lever under. Hendes klasse er kostume, ikke vilkår. Clarke leverer det, manuskriptet beder om – men manuskriptet beder om for lidt.
Sam Claflin som Will Traynor
Sam Claflin som Will Traynor er filmens intellektuelle tyngdepunkt – eller forsøget på det. Hans Will er velartikuleret, bitter, vittig og smertefuldt bevidst om sit eget tab. Claflin spiller ham med en tilbageholdt intensitet, der fungerer. Men også hans karakter er konstruktion frem for menneske. Will er ikke en person med en kompleks indre verden af modsætninger. Han er et argument. Et argument for retten til at vælge døden.
Kemien mellem Clarke og Claflin er reel nok til at bære filmens romantiske motor. Men den er aldrig dyb nok til at forstyrre den politiske præmis, der bærer dem begge.
Det England, der ikke findes i filmen
Charles Dance og Janet McTeer
Charles Dance og Janet McTeer som Wills forældre er filmens mest interessante birolleskuespillere – ikke fordi de er de mest velskrevne karakterer, men fordi de repræsenterer den klasse, inden for hvilken filmens egentlige moralske univers opererer.
Dance er som altid formfuldendt og distanceret. Hans Steven Traynor er det britiske overklassepatrikat i sin mest kondenserede form: magtfuld, emotionelt utilgængelig, men i sidste ende accepterende over for sønnens beslutning. McTeer som Mrs. Traynor er filmens mest oversete figur analytisk set. Her er en kvinde, der elsker sin søn, modsætter sig hans valg, og alligevel bøjer sig for det. Hendes tab og hendes accept udstilles aldrig som politisk problem. Det burde de.
Brendan Coyle, Matthew Lewis og Steve Peacocke
Brendan Coyle som Louisas far og Matthew Lewis som hendes kæreste Patrick fungerer begge som repræsentanter for det arbejderklassemiljø, Louisa stammer fra – og som hun i filmens logik implicit hæves ud af gennem mødet med Will. Lewis’ Patrick er bevidst skrevet som en let latterlig figur: opslugt af sit løb, uinteresseret i Louisas indre liv. Han er ikke en person. Han er en begrundelse for at forlade arbejderklassen.
Det er her, filmen er mest åbenlyst politisk – og mindst bevidst om det.
Steve Peacocke som Nathan, den professionelle assistent, er symptomatisk for filmens behandling af omsorg: han er til stede, kompetent og fuldstændig uden indre liv i narrativet. At han er den person, der faktisk udfører plejearbejdet, mens Louisa udfører det emotionelle arbejde – og at kun det ene af disse to arbejder romantiseres – er et af filmens mest afslørende politiske valg.
Læs også vores artikel om medvirkende i Holidate.
Skuespillere, roller og analytisk vurdering
| Skuespiller | Rolle | Vurdering | Kommentar |
|---|---|---|---|
| Emilia Clarke | Louisa Clark | 6/10 | Charmerende og naturlig, men spiller en karakter, hvis klasse er dekoration frem for vilkår |
| Sam Claflin | Will Traynor | 6/10 | Tilbageholdt og troværdig – men karakteren er et argument, ikke et menneske |
| Charles Dance | Steven Traynor | 7/10 | Overklassens tavshed som skuespil. Mest interessant i det, han ikke siger |
| Janet McTeer | Camilla Traynor | 7/10 | Filmens mest oversete figur – en kvinde, der mister alt og aldrig får lov at tale om det |
| Brendan Coyle | Bernard Clark | 5/10 | Funktionel. Arbejderklasse som scenografi |
| Matthew Lewis | Patrick | 4/10 | Designet til at være utilstrækkelig. En begrundelse, ikke en karakter |
| Steve Peacocke | Nathan | 5/10 | Det faktiske plejearbejde. Narrativt usynlig. Det er ingen tilfældighed |
Autonomiens blinde vinkler – en politisk analyse
Her er det nødvendigt at tale direkte.
Me Before You er ikke en neutral kærlighedsfilm. Den er et kulturpolitisk indlæg i debatten om assisteret dødshjælp, funktionsnedsættelse og menneskelig værdighed – og det er et indlæg, der aldrig vedkender sig sin egen politiske natur. Det er dens mest problematiske træk.
Wills ønske om at rejse til Dignitas i Schweiz og afslutte sit liv præsenteres konsekvent som hans valg, udtryk for hans autonomi. Filmen pakker dette ind i en diskurs om selvbestemmelse, der lyder progressiv – og som reelt er ideologisk. For hvad er betingelserne for dette valg?
Will Traynor er multimillionær. Han har adgang til den bedste pleje, til al den teknologi, der eksisterer, til et familienætværk der – modvilligt – støtter ham, og til den juridiske og økonomiske adgang til Dignitas, som koster mere end en gennemsnitlig dansk månedslønnet kan forestille sig. Hans autonomi er købt og betalt.
For en mand uden formue, uden ressourcestærk familie, uden adgang til private specialister – altså for den gennemsnitlige britiske tetraplegiker, der navigerer i et NHS under pres – ser valgmulighederne radikalt anderledes ud. Filmen foregiver at handle om menneskelig frihed. Den handler i virkeligheden om klasseprivilegeret frihed.
Will Traynor køber sig til en smuk død. Det kalder filmen frihed. Det burde vi kalde klasseprivilegium.
Hertil kommer det, som handicapforskere og disability rights-aktivister har påpeget med stor præcision: filmens centrale præmis – at Will rationelt og frivilligt vælger døden frem for et liv med svær funktionsnedsættelse – hviler uudtalt på den forudsætning, at et sådant liv objektivt set er mindre værd. Filmen siger ikke dette. Men den viser det. Igen og igen. Og den udfordrer det aldrig.
Der er ikke én stemme i filmen, der repræsenterer det politiserede handicapfællesskab. Ikke én karakter, der lever et fyldigt og meningsfuldt liv med svær funktionsnedsættelse og siger: Jeg valgte anderledes, og mit valg er også gyldigt. Dette fravær er ikke en tilfældighed. Det er en beslutning – og det er en politisk beslutning.
Den usynlige omsorg – Louisa Clark som emotionel arbejdskraft
Der er et feministisk spørgsmål, der trænger sig på, når man ser nærmere på, hvad Louisa Clark faktisk gør i denne film.
Hun er ansat som personlig assistent – men filmen er konsekvent i sin afvisning af at behandle dette som et arbejdsforhold med reelle magtdynamikker. I stedet omdefineres Louisas funktion: hun er den menneskelige forbindelsesperson, den der minder Will om, at livet har glæder, den der med sin tilstedeværelse og sin kærlighed giver hans liv – og hans valgte død – mening og værdighed.
Dette er emotionel arbejdskraft i sin mest romanticerede form. Og det er i høj grad kvindearbejde, som filmen romantiserer frem for at problematisere.
Louisas situation – ufaglært, lavtlønnet, i et asymmetrisk magtforhold med sin arbejdsgiver, emotionelt udnyttet selv med de bedste intentioner – er et præcist billede på, hvad der sker i omsorgssektoren i det reelle England. Den britiske omsorgssektor er i strukturel krise: underbemandet, underbetalt, overvejende feminiseret og systematisk nedprioriteret politisk. Intet af dette eksisterer i filmens univers.
I stedet arver Louisa penge i Wills testamente og drager til Paris for at forfølge sine drømme. Det er fortællingens belønning til hende. Og det er fortællingens mest afslørende øjeblik: hendes emotionelle tjeneste er blevet transaktionelt kompenseret. Det er ikke kærlighed som frigørelse. Det er kærlighed som kontrakt.
Se også vores gennemgang af medvirkende i La La Land – et andet romantisk drama, der på sin egen måde forhandler mellem drøm, ofre og klasse.
Fortælling som budskab – og budskab som ideologi
Et af de spørgsmål, enhver seriøs kulturkritiker bør stille til en film som denne, er: er dette en fortælling, der er drevet af sine karakterer – eller er det et budskab, der er drevet af sin intention?
Svaret i Me Before You er det sidstnævnte, og det mærkes.
Thea Sharrock instruerer med kompetence og et sikkert blik for det stemningsfulde. Men manuskriptet – skrevet af Jojo Moyes selv ud fra sin egen roman – er for styret af sit eget formål til at lade karaktererne eksistere på egne betingelser. Will skal vælge døden, fordi historien kræver det. Louisa skal vokse og frigøres, fordi genren kræver det. Klassemodsætningen skal romantiseres, fordi den britiske romantradition kræver det.
Det efterlader et ensemble af skuespillere, der leverer solidt arbejde inden for meget snævre rammer. Clarke og Claflin gør mere med deres roller, end manuskriptet fortjener. Dance og McTeer er professionelle i enhver forstand. Men ingen af dem – uanset talent og intentioner – kan hæve sig ud af den ideologiske struktur, de er sat til at tjene.
Me Before You er en film, der ikke tør stille de spørgsmål, den rejser. Den rejser spørgsmål om liv, død og værdighed og besvarer dem alle med den liberale individualismes standardsvar: det handler om det personlige valg. Det er et svar, der lukker af for alle de spørgsmål, der virkelig trænger sig på.
Me Before You er et velfungerende eksempel på, hvad der sker, når romantikgenren kolliderer med et politisk ladet emne og vælger at se den anden vej. Castingen er solid. Skuespillet er kompetent. Filmen virker emotionelt på sine præmisser. Og det er præcis det, der gør den problematisk: dens effektivitet som underholdning gør dens ideologiske valg sværere at se – og sværere at anfægte. Den er ikke en dårlig film. Den er en film, der aktivt undgår at være god i den forstand, der ville betyde noget.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem instruerede Me Before You?
Filmen er instrueret af Thea Sharrock. Manuskriptet er skrevet af Jojo Moyes, baseret på hendes roman af samme navn.
Hvem spiller Louisa Clark og Will Traynor?
Louisa Clark spilles af Emilia Clarke, og Will Traynor spilles af Sam Claflin.
Hvem spiller Wills forældre?
Steven Traynor spilles af Charles Dance, og Camilla Traynor spilles af Janet McTeer.
Hvem spiller Louisas kæreste Patrick?
Patrick spilles af Matthew Lewis, der er kendt fra rollen som Neville Longbottom i Harry Potter-filmene.
Hvem spiller Wills assistent Nathan?
Nathan spilles af Steve Peacocke.
Hvornår havde filmen premiere?
Filmen havde premiere i 2016 og er produceret af Warner Bros.
Hvad handler Me Before You om?
Filmen handler om Louisa Clark, en ung kvinde fra arbejderklassen, der tager job som personlig assistent for Will Traynor, en tidligere succesfuld forretningsmand, der er blevet tetraplegiker. Historien udvikler sig til et romantisk drama centreret om Wills ønske om assisteret dødshjælp og Louisas forsøg på at give ham grund til at leve.
Hvad er den danske titel?
Den danske titel er Mig før dig.
Kan filmen streames?
Filmen er tilgængelig på flere streamingplatforme, herunder Amazon Prime Video og Apple TV.
